Taizé

Taizé

Når man i daglig tale taler om Taizé, menes der ofte
nogle særlige taizésange og en særlig andagtsform.

Vokalgruppen ContemplaMusica står for
og er forsangere ved en Taizéinspireret andagt i
Natkirken i Odense Domkirke den første fredag i hver måned kl 20.00.

Hvad er en Taizéandagt

En taizé-andagt er en meget enkel og stemningsfuld andagt.
Den varer ca 45 min og er bygget op over to korte bibellæsninger, 6-7 taizésange, bøn og stilhed
Der er ingen prædiken, tekstlæsningerne taler for sig selv og understøttes gennem sangene

Sangene er fællessange.
De er smukke, iørefaldende, enkle, meditative og lette at lære.
De gentages mange gange, så mange gange,
at man til sidst ikke synger med hovedet og forstanden,
men fyldes af sangen, så sjælen næsten nynner af sig selv,
når melodi og ord begynder at bundfælde sig.

På trods af det meditative er taizéandagten en aktiv andagtsform,
da det er fællesskabet i sangen og bønnen, der er med til at bære andagten.

Info om TaizéOdense